|
|
|
Application InSightJo mere man åbner sin virksomhed for brugere udefra via webapplikationer, jo vigtigere er det at sikre stabile applikationsmiljøer. Det er afgørende, at kunder, borgere eller ansatte oplever det nemt og gnidningsfrit at hente og levere information eller at bestille ydelser. Her er virksomhedens image på spil og det er derfor vigtigt at have en præcis og sikker måling af applikationerne.
Med Application InSight kan I løbende overvåge driftsstatus for jeres IT-miljø og sikre, at I til hver en tid holder serviceniveauet og sikrer optimale kundeoplevelser. Application InSight tegner et reelt billede ud fra en række kvantitative målinger af webløsningernes tilgængelighed, og disse målinger kan derefter nemt holdes op mod de definerede servicekriterier.
Ved hjælp af Application InSight er det desuden muligt at analysere trafikken på webløsningens servere.
Overblik over web-infrastruktur Application InSight er den letteste måde at overvåge webapplikationer og infrastruktur. Ikke blot måles selve brugeroplevelsen og systemets ydelse og belastning. Mulighederne omfatter også webtrafik-analyser for de mest forespurgte sider, oftest fejlende sider samt de langsomste sider. Derved er det muligt at identificere og prioritere fejl, så snart de opstår.
Realistiske testresultater Der findes et væld af it-managementprodukter og -services, men langt de fleste foretager kun en overfladisk test af statiske ressourcer. Application InSight bringer derimod testen ud i marken og gennemfører brugertransaktioner via eksterne måleagenter, som giver kvalitative målinger set fra et slutbrugerperspektiv.
Ved at udføre end-to-end tests af løsningen, påviser Application InSight flaskehals- eller applikationsproblemer, som mange andre managementværktøjer ellers ville overse.
Muligheder
- Måling af systemets tilgængelighed
- Måling af de reelle svartider - dvs. de svartider som brugerne oplever
- Unik overvågning af web services
- Overvågning af systemressourcer som processor- og hukommelsesforbrug
- Sammenligning af aktuelle og historiske målinger
Fordele
- Overskuelige, detaljerede og sammenlignelige driftsrapporter på baggrund af målinger
- Overblik over hvilke servicemål, der er overskredet, så de rette tiltag efterfølgende kan prioriteres
- Adresserer proaktivt servicemål der er i farezonen
- Synliggør tilgængeligheden og kvaliteten af de services, I stiller til rådighed for jeres kunder eller brugere
- Indsigt og information sænker både system- og supportomkostninger
|
|
|
|